Stor interesse for at blive pilotkommune på monopolbruddet

Hele 25 kommuner ønsker at være blandt de første pilotkommuner for en eller flere af monopolbrudsløsningerne.

25 kommuner har meldt sig som mulige pilotkommuner i forhold til monopolbrudsløsningerne. Pilotkommunerne vil være blandt de første kommuner, der idriftsætter og ibrugtager SAPA, KSD og KY.

Det er meget positivt, at så mange kommuner er indstillet på at gøre en ekstra indsats og tage medansvar for en succesfuld implementering af monopolbrudsløsningerne. Alle kommuner, der har meldt sig, er umiddelbart kvalificeret til at blive pilotkommune.

Af de 25 kommuner har 19 kommuner meldt sig på SAPA, ni kommuner på KSD og 12 kommuner på KY. Tre kommuner har meldt sig som pilot på både SAPA, KSD og KY, og ni kommuner har meldt sig som pilot på to løsninger. De 25 kommuner repræsenterer 2,4 mio. borgere fordelt på forskellige kommunestørrelser.

Den videre proces

På baggrund af det spørgeskema, som de mulige pilotkommuner har udfyldt, udvælger projekterne i samarbejde med leverandøren pilotkommunerne. De udvalgte kommuner skal samlet set repræsentere en variation i forhold til fx it-miljø, systemleverandører og kommunestørrelse. Hensigten er selvfølgelig at sikre en succesfuld udrulning i alle kommuner.

De mulige pilotkommuner inviteres til dialogmøder i løbet af maj/juni og inden sommerferien forventer KOMBIT at have udvalgt de kommuner, der skal være pilotkommuner på SAPA, KSD og KY. 

 

Kontakt

Chefkonsulent / Implementering
3334 9449